technucation.dk

Du er her: Technucation Innovation Lab

Innovation Lab

Aktionsforskning i form af forskellige laboratorieformer er et af særtrækkene ved TECHNUCATION-projektet. Det er noget som ikke så tit inddrages i humanistisk og socialvidenskabelig forskning i Danmark. I februar 2012 gennemførte TECHNUCATION et såkaldt innovation lab.

Patricia de Lipthay Behrend er projektleder for Technucation på Professionshøjskolen Metropol, hvor hun som lektor underviser i innovation på sundhedsområdet. Hun fortæller om brugen af Innovation labs i forbindelse med Technucation-projektets mål om at udvikle et nyt læringsredskab i teknologiforståelse for professionsuddannelserne.

- Hvor Living Labs, som også er en del af Technucation-projektet, er en testmetode indenfor brugerdreven innovation, hvor man afprøver prototyper på det produkt, man ønsker at udvikle, er innovation labs en metode, hvor forskerne og projektets brugere i fællesskab kan udvikle nye prototyper. Metoden stammer oprindeligt fra produktudvikling, men har siden bevæget sig over i mange andre områder. Selv har jeg arbejdet med metoden indenfor sundhedsområdet. Uanset om man skal lave nye services eller nye produkter, så kan innovationsfaserne være de samme. Innovation labs kan med fordel bruges som metode, uanset om du skal lave en ny tandbørste eller om du skal lave en ny service til en borger i et hospitalsvæsen. Fortæller Patricia de Lipthay Behrend.

- Når vi i Technucation valgte at bruge Innovation labs i udviklingen af et nyt læringsredskab om teknologiforståelse, så var det ud fra et ønske om at supplere forskningsresultaterne med kreative metoder samt at inddrage brugerne så tidligt som muligt i udviklingsprocessen. Forskerne kunne selvsagt på baggrund af vores pilotprojekt, have udviklet nogle prototyper, som vi kunne have testet i et living lab, men ved at inddrage brugerne tidligt, får vi mulighed for at få udfordret vores tolkninger og analyser og skabt mere konsistente og realistiske prototyper på et læringsredskab i teknologiforståelse. Innovation lab'et var med til at skabe forståelse for nødvendigheden af at tale om teknologiforståelse i professionsuddannelserne, og til at skabe ejerskab for det kommende læringsredskab hos undervisere på uddannelserne. Når man laver brugerinddragelse meget tidligt i forløbet, vil jeg påstå at forskerne hurtigere får 'trykprøvet' deres forforståelser og resultater i forhold til professionen og uddannelserne. Hvad er fysisk muligt? Hvad er det for nogle kriterier, vi skal være nytænkende indenfor?

Og brugerne er i denne her forbindelse?

- Technucations brugere er undervisere på læreruddannelsen og sygeplejeuddannelsen, kliniske undervisere eller praktik vejledere fra begge steder og studerende fra begge uddannelser. Til innovatiosnlab'et havde vi to af hver. To undervisere, to kliniske vejledere eller praksisvejledere, og to studerende – fra hvert sted – og så havde vi deltagere fra forskergruppen Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Teknologisk Institut, Metropol og UCC.

Hvordan forløb Innovation laboratoriet i Technucation helt konkret?

- Laboratoriet strakte sig over tre dage. Hele forløbet blev filmet og alle diskussioner blev optaget med diktafoner. Den første prototype på læringsredskabet - Prototype One - som forskerne i Technucation havde lavet på baggrund af pilotprojektet, blev også testet og Forskergruppen fik en masse konstruktiv feedback på dette.

- Første dag var en temadag, hvor oplægsholdere fra professionerne udtalte sig om teknologi og teknologiforståelse, og hvad teknologi gør ved professionerne. Ambitionen var at få så mange forskellige synsvinkler på teknologianvendelse og forståelse i professionerne som muligt, og for at undgå at brugerne i respekt for forskningsresultaterne blev hæmmet i deres idegenerering efterfølgende, var det ikke forskerne, der var på. I stedet skulle de relatere noget af deres forskning til oplægsholdernes bidrag. Der deltog også en designpsykolog, som fortalte om, hvordan man udvikler prototyper, så brugerne faktisk vil bruge teknologien efterfølgende. De to efterfølgende dage var så de egentlige kreative processer. Først lavede vi idegenerering, hvor man ud fra provokationer, billeder og divergent og lateral tænkning stimulerede til kreativitet. Ideerne må meget gerne være helt ekstreme og urealistiske, for det er vigtigt også at kunne tænke helt ekstremt for at kunne finde nye veje til et læringsredskab.

Lateral tænkning

Hvad vil det sige, at hjernen arbejder lateralt?

- Lateralt vil sige, at hjernen ikke følger de spor, den er vant til at følge, at den bryder de gængse tankemønstre. Det er et begreb som er udviklet af lægen og psykologen Edward de Bono, som har skrevet flere bøger om kreativitet. Det handler om at tænke 'ud af boksen' ved at øve sig i at tænke i nye spor og ved at koble ting man ellers ikke ville koble eller på måder man eller ikke ville koble dem. Det er en måde, hvorpå man kan finder nye sprækker, nye veje at gå. Det handler at skabe rammerne for kreativitet og metoden benyttes rigtig mange steder især indenfor innovation men også i forhold til læring og udvikling, i forretningsverdenen og blandt kunstnere for den sags skyld.

- Der var to ide genereringer, da det normalt er sådan, at ideerne bliver mere kreative og nytænkende jo flere ide genereringer man laver. Efter den anden ide-generering, skulle deltagerne vælge den ide, de ville lave en prototype på.På Innovation lab'ets sidste dag udviklede deltagerne selv 4 prototyper – en for hvert team. Det gjorde vi så i form af nogle tegneøvelser og ved brug af modellervoks, hvor brugerne skulle prøve at konceptualisere nogle af de spæde ideer, de havde. Det der sker, når man laver prototyping er, at tingene bliver ekstremt konkrete. Man får talt flere detaljer igennem når man fysisk skal illustrere ideen. Forforståelserne og det usagte bliver sat mere i spil. Derved får man konkretiseret det lidt mere, og får talt om dét, som man ellers tager for givet. 

Et nyt læringsredskab til teknologiforståelse i professionsuddannelserne

Hvad er så næste skridt i forhold til Technucation?

- Prototypegruppen skal nu arbejder videre med udviklingen af læringsredskabet ud fra de reaktioner der var på Prototype One, fra alle ideerne fra Innovation lab'et og de fire prototyper, som blev udviklet. Vi skal så nu prøve at koble forskningen og de udviklede ideer og prototyper til nye prototyper, der lever op til de kriterier der er sat for det læringsredskab som vi skal udvikle. Til November skal vi så teste de ny udviklede prototyper i et Living lab. Det bliver ikke et living Lab i den rene testform, men en kombination at Living Lab metoden og Change lab metoden, hvor der er også er fokus på en dybere læring blandt de forskellige aktører, der er i laboratoriet. Denne nye metodologi for Livinglab'et i Technucation er vi så ved at udvikle nu.

Og hvad vil det være for en slags prototyper? Hvad er det helt præcist i forestiller jer, når I taler om et nyt læringsredskab?

- En af de prototyper, der blev udviklet på Innovation lab'et, var eksempelvis det man kalder et stjerneløb, men hvor man følger en teknologi. Indeni midten, var underviseren som sender de studerende ud til forskellige poster hvor teknologi af forskellig art i forskellig kontekst skal afprøves.  Når de studerende har været ude at afprøve og eksperimentere med dette kommer de tilbage til underviseren, hvor de skal lave kritisk refleksion over de udførte og hvordan teknologien påvirker konteksten og omvendt.

- Vi inddrager velkendte læringskoncepter og læringsteknologier og prøver at sætte dem sammen på nye måder, der understøtter ting, der ikke bliver understøttet i dag, nemlig en udvikling af teknologiforståelse - ’technological literacy’. Det kan jo godt være, at vi kommer med noget, der ikke er velkendt, men det er ikke nødvendigvis vores ambition at udvikle en applikation, et computerprogram eller noget eller andet der ikke er set før. Det er vores ambition at teknologiforståelse også bliver et omdrejningspunkt i professionsuddannelserne, og at underviserne får et læringsredskab forærende, hvorpå de nemt kan få teknologiforståelse på banen i deres undervisning.

- Technucation kommer ikke med en ny måde at tænke læring på. Det er en ny måde at tænke teknologiforståelse i professionsuddannelserne. Vi ønsker at lave et læringsredskab der sætter fokus på og understøtter udviklingen af teknologiforståelse i professionsuddannelserne. Men vi vil også gerne gøre de studerende eller kommende professionsudøvere i stand til at være med-innovatører, så det i fremtiden ikke kun er de ingeniører og IT folk, der sidder og udvikler teknologien, som finder ud af, hvilke teknologiske løsninger sygeplejersker og lærere skal arbejde med. Det kan være, at de på hospitalerne og i skolerne tænker, hvorfor findes der ikke en dims der kan det her?

 

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 21.04.2015