Du er her: Technucation Komparativ praksis

Læring gennem komparativ praksis

Læring gennem komparativ praksis

Når medarbejdere skal lære at håndtere ny teknologi i praksis, så er det vigtigt at have blik for, at der er et væsentligt element af historik i deres læring. Medarbejderne forstår i en vis udstrækning ny teknologi ud fra et historisk perspektiv i forhold til egen og (indirekte) andres oplevelse af den hidtidige praksis. Det fortæller ph.d. og post doc. James Wallace fra Technucation-projektet, der bruger begrebet Comparative Practice, som et omdrejningspunkt.

- Man skal huske på, at teknologi er noget, der er i en konstant udvikling, men det er praksis også, og praksis forandrer sig i et samspil med nye teknologier. Eksempelvis sygeplejepraksis er ikke en konstant ting. Den forandrer sig, og den gør det sammen med de forandringer, som foregår teknologisk.

- Når praktikere – uanset om det er sygeplejersker eller andre grupper – skal håndtere en forandring i form af ny teknologi i deres praksis, så prøver de at forstå den og tale om den ud fra et historisk perspektiv. De forklarer ofte ny teknologi i forhold til den tidligere praksis, som de har haft. Det kan være det ofte forekommende eksempel med, hvor meget latter, der er med en ny teknologi, eller hvor meget sværere ting er med en ny teknologi. På denne måde er det ’komparativt’ mellem erfaringer med den ’gamle’ og den ’nye’ måde at gøre tingene på. Det er ikke sådan, at ny teknologi altid anskues ud fra hvad der har været, men deres perspektiv er relateret til hvor de selv har været tidligere.

Fra en pålagt løsning til en foretrukken løsning

- Hvis man ser på praktikeres tilegnelse af ny teknologi, så er det en bevægelse fra the imposed to the prefered. En proces hvor den nye teknologi bevæger sig i takt med at praksis også forandrer sig fra at være et pålagt redskab til at være det foretrukne redskab. Den foretrukne teknologi er den, der giver situationer, som man er fortrolige med, hvor man ved, hvordan man skal fortsætte, og i hvilken retning man skal køre, så at sige. Den pålagte teknologi er der, hvor man ikke har nogle relevante tidligere erfaringer, endnu ikke har lært helt hvordan man håndtere den nye teknologi, og man så at sige ikke kan komme til nogen brugbar konklusion i praksis om, hvordan man når de mål man har – eksempelvis i forhold til sygepleje og patienten. ’Technological literacy’ indebærer i dette perspektiv, hvordan man i praksis formår at håndtere bevægelsen fra den pålagte løsning til den foretrukne.

Hvad betyder det, når ny teknologi introduceres til praktikere indenfor eksempelvis sygeplejen?

- Et vigtigt aspekt er, at der altid vil være en forskel mellem, hvorfor eksempelvis ledelsen pålægger en ny teknologi, og det man kan kalde den situerede realitet af praksis. Grundlaget for at implementere ny teknologi er ikke lige det samme, som når teknologi bliver relateret i praksis. Et er, at fortælle hvordan man skal bruge den nye teknologi, men når praktikeren i eksempelvis sygeplejen har haft en tidligere praksis, så bliver der faktisk tale om en ny praksis med en ny teknologi. Der er så også det grundlæggende forhold, at medarbejdere måske har haft en forskellig erfaring eller historik, og det betyder, at deres mulighed for at forandre praksis, den er også forskellig. 

Prøv at komme med et par eksempler?

- Et godt eksempel indenfor sygeplejen er de elektroniske patientjournaler (EPJ). Hvis den har fejl og ikke virker efter hensigten, så skal der findes et umiddelbart alternativ til at håndtere patientens journal. For den erfarne sygeplejerske er deres respons på den elektroniske patientjournal baseret på deres erfaring med de håndskrevne journaler, man benyttede tidligere. De kan nemt glide over til at bruge dem igen, når EPJ’en er fejlmeldt. Hvorimod en ny sygeplejerske, der kun har brugt EPJ, oplever det som enormt bøvlet i stedet at skulle bruge et stykke papir, som de kalder det. Hvis en ny teknologi udelukker en tidligere færdighed, hvad gør det så for de fremtidige sygeplejersker på den måde? Hvor meget tilbage skal man kunne gå? Når ny teknologi indføres, hvor meget bliver man så tvunget til også at kunne fastholde gammel teknologi, selv om man har lavet ny teknologiske løsninger, for hvad med de situationer, hvor teknologien eksempelvis ikke virker? 

- Et andet godt eksempel er måling af blodtryk, som kan måles på både den traditionelle manuelle måde og så den nye digitale. Da man har en veletableret tidligere måde at gøre det på, så skifter sygeplejersker over fra den nye til den gamle, hvis de synes de elektroniske målinger ser mærkelige ud eller resultaterne ikke stemmer overens med det de ser hos patienten. Så når man er usikker i praksis, så kan man håndtere begge systemer, for at overkomme den tvivl man måtte have. Det er ikke sådan, at erfarne sygeplejersker bruger en måde, eller foretrækker den gamle, men at de sætter dem sammen, og hvis de ikke er helt sikre på den ene, så bruger de den anden efterfølgende eller som en kontrol. Pointen er, at gamle og nye praksisser kommer til at sameksistere indtil noget bliver den foretrukne. Og så kan det selvfølgelig være, at noget bryder sammen, hvorefter man har et problem.

’Technological literacy’

- Technological literacy handler på den måde om evnen til at kunne navigere i en historisk-præget forståelse af praksis sammen med de forandringer i teknologien, som sker. Praksis udvikler sig og teknologien udvikler sig, og man har de her forskellige praksisser, der sameksisterer og skal kunne evne at gå fra det ene til det andet. Hvornår går jeg til teknologien, hvornår går jeg fra teknologien til en anden teknologi, mens man er i den her vandring her fra det pålagte til det foretrukne.

 - Men man skal have blik for, at teknologi også i sig selv spiller ind i denne her bevægelse. Et godt eksempel er brugen af PDA computere til dosering af medicin. Der er problemer med at bruge de her PDA’ere, som kun virker hver tredje gang, så selv om det bliver pålagt, som den proces de skal bruge, så prøver sygeplejerskerne konstant at droppe det og finde en anden måde at gøre tingene på. Den her bevægelse fra den pålagte til den foretrukne er dermed ikke kun afhængig af den praksis, man har haft, men fordi praksis og teknologi er bundet sammen afhænger den også af, hvor relevant og hvor god den teknologi er til at være sat sammen med praksis. Problemerne med PDA-systemet er et eksempel på det. Den opleves simpelthen som for upålidelig. Sygeplejerskerne kan ikke stole på den, og derfor kan de ikke forandre deres praksis til at håndtere det. De prøver i stedet hele tiden at droppe det og finde andre måder, hvor lederne er glade og de alligevel kan de løse deres opgaver optimalt, fordi de hele tiden har deres patient som sidste mål. De kan ikke bruge teknologi for teknologiens skyld, de bruger den pragmatisk, forbundet med deres praksis. Læring til at blive fortrolig med ny teknologi er dermed ikke kun en konsekvens af deres brug eller deres færdigheder, men hvordan de kan overkomme deres ’pålæggelse’. På den måde betyder technological literacy empowerment til at kunne navigere i på komparative måder og udvikle praksis på meningsfulde måder, som er åbne for flere valg til at udføre praksis for bedst opnå målene for praksis.

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 21.04.2015