Du er her: Technucation Om projektet Pilotprojekt

Pilotprojekt

Konklusioner på pilotprojektet

Af Cathrine Hasse og Jamie Wallace

Fra maj til august har TecU forskerne været involveret i feltarbejde på en lang række skoler og hospitalsenheder foreløbig primært i Københavnsområdet. Dette foreløbige empiriske feltarbejde fokuserer på anvendelsen af teknologi i professional praksis med henblik på at bidrage med ny indsigt i tilrettelæggelsen af de videre forskningsforløb. I denne periode har forskerteamet mødtes med jævne mellemrum for at diskutere konkrete metoder, metodologi og resultaterne af et forskningsreview i begrebet ’technological literacy’ samt for at dele de første hypoteser og research resultater med hinanden. Feltarbejdet begyndte med observationer, der dannede basis for udarbejdelsen af et spørgeskema baseret på litteraturstudier og et forsknings ’minilab’ med deltagelse af en række danske og internationale forskere [Technological Literacy Seminar 16 May 2011 DPU – A review of Definitions] og fortsatte med interviews og etnografisk deltagerobservation på udvalgte institutioner i samarbejde med ledelse og personale. Denne første afsøgende forskningproces blev bevidt holdt åben for at bibeholde den grundlæggende nysgerrighed efter ny indsigt i de konkrete situationer, hvorigennem personale og teknologier interagerer i hverdagslivets praksis. De første observationer blev diskueret i forhold til projektets løbende teoriudvikling og dannede basis for en spørgeguide og efterfølgende 35 interviews med lærere og sygeplejersker suppleret med interviews med ledelse og professionelle ’superbrugere’ med positioner, der vedrører indkøb og implementering af teknologi. Fokus var både på det særlige ved teknologi I forhold til de to forskellige professioner, skolelærer og sygeplejerske, men også på hvorledes teknologi i en mere generel og grundforskningsmæssig forstand indgår i hverdagens læreprocesser og er medvirkende agenter til en kontinuerlig livslang læring og et forandret arbejdsliv.

Helt generelt søgte dette pilot-studie at få klarhed over:

  • Hvorledes teknologier indoptager I udførelsen af arbejdslivet og hvad de anvendes til ?
  • Måder teknologier influerer på professionspraksis og professionsidentiteter og afledte effekter – såsom samarbejdet med kolleger og relationer mellem professionelle og ’brugere’ (eksempelvis skoleelever og patienter)
  • Måder teknologi og professional praksis relaterer sig i forhold til formelle og informelle lokale organisationskulturer og sociale forhold.
  • De konkrete måder hvorpå de professionsansatte har lært og udviklet deres muligheder for at håndtere anvendelse og implementering af teknologier.

I særligt fokus var eksempler på de formelle, og ikke mindst de informelle, aspekter af læring såvel som teknologiernes indlejring i hverdagslivet både i forhold til forbindelser mellem menneske-maskine-relationer, teknologiernes indbyrdes relationer og relationerne mellem teknologier og organisationsstrukturer.

All de interviewede viste stor villighed til at reflekterer dybt over den indflydelse teknologi harp å deres hverdagsliv og delte mange eksempler med forskerne, der viser hvorledes teknologi udvikler og forandrer deres hverdagspraksis i arbejdslivet. Negative såvel som positive opfattelser afdækkede mange af de kompleksiteter, der er involveret med teknologianvendelse såsom hvad der opfattes som ’effektiv’ eller ’ineffektiv’ anvendelse af arbejdstiden eller den måde negative erfaringer med implementering af teknologier influerer med brugeres senere anvendelser og opfattelser.

  • “Jeg tænker tit på at det var nemmere, da vi bare brugte et stykke papir…det tager meget længere tid nu om dage….jeg kunne have brugt tiden bedre”– seniorsygeplejerske (6:59 Rembrandt)

Den tid der er nødvendig for at lære særlige færdigheder eller forberede bestemte aktiviteter, som ofte kommer i kølvandet på ny teknologi, synes at ændre arbejdslivet og også balancen mellem hjem og arbejdsliv. Det rejser også spørgsmålet om det relevante i at søge at spare arbejdstid gennem nye teknologier uden også at investere i de menneskelige ressourcer.

  • "har born lært mere end 3 eller 4 minutter gennem en aktivitet, det har taget 3 timer at forberede ved computeren hjemme, så kan man måske godt spørge om det kunne være gjort anderledes?" – skolelærer (45:18 Cézanne)

De dybe reflektioner over teknologianvendelsen tvinger praktikerne til at overveje kernen I deres professionsfaglighed. På hvilken made spiller teknologien en essential rolle som samarbejdende med praksis og hvornår er den en støtte for for de fundamentale mål for professionsfagligheden?

  • "at være I stand til at se efter en patient og se om de er OK eller ej – det har teknologien ikke gjjort nemmere...det er et spørgsmål om viden " – sygeplejerske (33:24 Goyer)

Den foreløbige TecU forskning har synliggjort at der er en voksende sammenfletning mellem teknologisk initierede forandringsprocesser, læring i arbejdspladskulturer, arbejdspraksis og professionsfaglighed. Forskningen har givet de nødvendige input for at tune TecU-forskningen ind på de videre forskningsdesign så projektet fortsat og teknologi til gavn for kommende generationers uddannelse til sygeplejerske og skolelærer, så uddannelserne medtænker de omfattende effekter af teknologier uden at miste professionsfagligheden af syne.

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 08.11.2012