Du er her: Technucation TEKU-bog: Læringsaktiviteter Læringsaktivitet: Engageret i praksis

Læringsaktivitet: Engageret i praksis

Engageret i praksis

TEKU-model med fremhævning af Engagement
TEKU-model

Læringsmål på baggrund af kapitel 3

  • Indsigt i, hvordan situeret praksis rekonfigurerer teknologi, og hvordan teknologi rekonfigurerer praksis – det vil sige viden om, at teknologi altid ændrer betydning i unikke situationer, og at man skal lære at kunne analysere hvordan.
  • Forståelse af, at handleviden om teknologier i en engageret praksis ikke er statisk, men forandrer sig med anvendelse af teknologi i en situeret praksis.
  • Evne til aktivt at analysere både ”multistabile” og ”forstyrrende” teknologier i egne unikke situationer.

Guide til læringsaktivitet

Til højre herfor findes denne guide samt tilhørende cases i printvenlig format. Der er separate cases for sygeplejerskeuddannelsen og læreruddannelsen. Her findes ligeledes en film, der illustrerer denne dimension af TEKU-modellen: Når teknologien påvirker professionsarbejdet.

Mål

Målet er at finde forskellige løsninger i situationer, hvor teknologi påvirker professionsarbejdet.

Fremgangsmåde

Alle grupper får den samme case.

Første runde

En i gruppen læser casen op.

Anden runde

Rollespil.
I gruppen skal I forberede de roller, som casen lægger op til.
Læg sammen en plan for, hvad I vil gøre i situationen.
Spil rollespillet – det må maks. tage fem minutter.

Tredje runde

Refleksion over re-konfiguration – med udgangspunkt i følgende spørgsmål:

  • Hvad skete der i situationen?
  • Hvordan hang det sammen med den plan, I havde lagt?
  • Diskuter om eller hvordan teknologien re-konfigurerer praksis.
  • Diskuter om eller hvordan praksis re-konfigurerer teknologien.

I kan relatere dette til læringsmålet for kapitel 3 i bogen TEKU-modellen - Teknologiforståelse i professionerne.

 

Opgavens karakter

Der er ingen rigtige eller forkerte løsninger til denne opgave.
Det er hensigten, at man udelukkende skal have fokus på at tænke problemløsende i forhold til teknologis betydning i den konkrete situation.

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 20.05.2015