Når der indføres ny teknologi på skoler og hospitaler, så er det nødvendigt at forstå teknologien som et artefakt. Teknologien har ikke bare en materiel side, men er også betydningsbærende. Det fortæller Professor Cathrine Hasse i forbindelse med Technucation projektet.
I anledning af Teknologisk Instituts Baseline survey var Nationalmuseet d. 4. september vært for en temadag, der gav plads til både præsentation af forskningens formål og foreløbige resultater samt en paneldebat, hvor projektet blev disktueret af forskellige interessenter: forskere, politikere, praktikere, ledere o.m.a.
Over 80 var mødt op til arrangementet, der også gav anledning til medidækning. Få overblikket her.
’Det kliniske blik’ betegner den professionelle kropsligt indlejrede handleviden, hvor sygeplejersken kombinerer sine faglige kundskaber og sine praksiserfaringer med de umiddelbare sanseindtryk i mødet med patienten. Det er et nøglebegreb indenfor sygeplejerskefaget og ph.d.-stipendiat Gertrud Lynge Esbensen og lektor Ulla Gars Jensen fra Metropol har i forbindelse med Technucation-projektet undersøgt, hvilken betydning det får for sygeplejerskers kliniske blik, når ny teknologi kommer ind i billedet.
Aktionsforskning i form af forskellige laboratorieformer er et af særtrækkene ved TECHNUCATION-projektet. I februar 2012 gennemførte TECHNUCATION et såkaldt innovation lab i forbindelse med Technucation-projektets mål om at udvikle et nyt læringsredskab i teknologiforståelse for professionsuddannelserne.
Når medarbejdere skal lære at håndtere ny teknologi i praksis, så er det vigtigt at have blik for, at der er et væsentligt element af historik i deres læring. Medarbejderne forstår i en vis udstrækning ny teknologi ud fra et historisk perspektiv i forhold til egen og (indirekte) andres oplevelse af den hidtidige praksis.
Teknologianvendelse har oprindeligt været forstået, som noget der blot kræver viden om, hvordan teknologien fungerer, hvorefter man kan gå ud og bruge den. Men der er mange flere ting på spil end at læse manualen og så udføre de ting, der står, hvis medarbejdere skal blive kyndige brugere af den teknologi, der spiller en stadig større rolle indenfor både skole- og sundhedsområdet. Katia Dupret Søndergaard fra Aarhus Universitet peger på, at begrebet sensitivitet er et kernebegreb
Skills Lab er et læringsrum, der omfatter både træning af enkeltfærdigheder til computerbaseret læring og store ’set up’ kaldet simuleringer, hvor man arbejder med ofte meget avanceret teknologi og samtidig forsøger man at indrette de omgivelser man er i, så de ligner ’virkeligheden’. Ann Katrine Soffer forsker i Skills Labs, som ph.d.-studerende ved DPU, AU, og Jeanette Wassar Kirk har igennem de sidste 10 år arbejdet med uddannelse og udvikling og er ansvarlig et Skills Lab på Hvidovre Hospital. I interviewet fortæller de om, hvad der kendetegner Skills Labs som et ’3. læringsrum’.
Udover løbende begrebsintroduktioner, vil 'teknologiforståelse' gennem hele projektets forløb være det centrale fokusområde. Technucation søger at definere begrebet på ny, og dette arbejde er en kontinuerlig proces gennem hele projektet, og definitionen opdateres derfor også løbende.
Du kan på siden nedenfor følge med i udviklingen, og det indflydelse forskningen har på definitionen.
Gennem Technucation-projektets forløb bliver der introduceret, elaboreret på og udviklet nye begreber. Begreberne tager afsæt dels i den lab-metodik projektet beror på, og dels i de resultater forskerne opnår i arbejdet med teknologiforståelse i en professionsfaglig kontekst.
Sammenhængen mellem teknologiforståelse og professionsfaglighed betyder, at projektet berør mange forskellige aspekter. Således er teknologiforståelse ikke et spørgsmål om et curriculum der skal udenadlæres, men også et spørgsmål om fx sensitivitet, læring, tid og labs.
Disse begreber vil forskerne i projektet løbende præsentere gennem interviews her på hjemmesiden.