Når der indføres ny teknologi på skoler og hospitaler, så er det nødvendigt at forstå teknologien som et artefakt. Teknologien har ikke bare en materiel side, men er også betydningsbærende. Når en teknologi flytter fra designerens skrivebord og fabrikkens pakkehal ud i en konkret skole eller et konkret hospitalsafsnit bliver dens betydning re-konfigureret. Teknologien kan forandre arbejdspladskulturen, eller arbejdspladskulturen kan forandre teknologien. Essentielt er imidlertid at forstå, at relationer til kolleger, patienter, elever – og for den sags skyld forældre - kan forandres igennem nye teknologier. Det fortæller Professor Cathrine Hasse i forbindelse med Technucation projektet.

- Teknologier er en materialitet, og den materialitet kan man beskrive og forstå på mange forskellige måder. Men når man forstår den som et ’artefakt’, så har man også peget på, at teknologi ikke nødvendigvis bærer sin egen betydning meget tydeligt med sig ud i de rum, hvor den anvendes. Hvis vi f.eks. forestiller os, at vi har en hjertestarter, der skal bruges på et hospitalsafsnit, så kommer den jo med en brugsanvisning, og den har en bestemt funktion. Den er designet på en bestemt måde, og designerne har gjort sig rigtig meget umage for at det skal være nemt at bruge, så man bare lige skal åbne pakken med denne her hjertestarter og så er det meningen, at så skal det bare fungere. Men når man taler om teknologi som artefakter, så har man også sagt, at den betydning man tillægger denne her teknologi som artefakt altid bliver til i en kulturhistorisk kontekst.

Og når du betragter teknologien som et artefakt …

- Så mener jeg, at den har to sider. Den er altid materiel. Det vil sige konkret fysisk. Man kan røre ved den. Hjertestarteren kan være tung eller let. Det kan være kolde eller varme teknologier. De har alle de her sanselige aspekter. Men de har også en betydning og i og med, at de flytter fra designerens skrivebord og fabrikkens pakkehal ud i en konkret skole eller et konkret hospitalsafsnit. Så taler vi om, at deres betydninger bliver re-konfigureret. Det betyder, at uanset hvilken betydning designeren har lagt ind i dette her materielle artefakt, så vil det blive til noget andet i den praktiske situerede verden, som det dumper ned i. Eksempelvis et hospitalstermometer er selvfølgelig udviklet med henblik på, at det skal kunne måle temperaturer på den mest effektive og nemmeste måde for patienter. Sygeplejerskerne pakker det ud på deres hospitalsafdeling og gør det klar. Men når sygeplejerskerne skal i gang med at bruge det, så ser de, at patienten der kommer ind har røde ører. De lægger to og to sammen, for det er koldt vejr udenfor, og så ved de, at det her termometer, det går pludselig ikke, for selv om det skal måle temperaturer på den mest effektive måde, så er det bedre at tage et kviksølvtermometer, fordi det fintfølende apparatur i den situation ikke vil virke. Termometret bliver re-konfigureret i denne her kontekst til noget, der kan tilvælges eller fravælges, afhængig af hvilken situation det er. Hvis du ser det fra ”teknologiens side”, så bliver dette her artefakt til i en helt ny kulturel kontekst end den, der gjaldt – så at sige – hjemme på designskrivebordet eller på fabrikken, fordi der sker så meget på hospitaler, som handler om det praktiske arbejde, og der er ting, der skal fungere. Derfor bliver de her teknologier med til at sætte nogle dagsordener på den ene side, fordi man nu vil foretrække at bruge de her nemme elektriske termometre, men alligevel bliver man også nødt til at have de andre i baghånden, fordi de i nogle situationer ikke bare kan understøtte praksis optimalt.

Der er vel også det element, at hvis man nu har investeret en bestemt teknologi, så skal også bruges…?

- Det er jo også en del af det, der sker på eksempelvis skolerne  med interaktive tavler, Ipads osv. I det øjeblik det bliver installeret på skolen, så får det også den betydning, at denne skole er teknologisk og derfor moderne og derfor også i tråd med ny pædagogik og derfor er også er mere dynamiske. Når først de er der, så skal de selvfølgelig også bruges så meget som muligt. Men der følger jo også nogle dybere betydninger med den nye teknologi, som skaber forandringer i arbejdslivet. Teknologier og arbejdspladskulturer spiller tæt sammen, og det er faktisk ret uforudsigeligt på forhånd at vide, om det er teknologien, der forandrer arbejdspladskulturen, eller det er arbejdspladskulturen, der forandrer teknologien.

Prøv at komme med et eksempel

- Man kan eksempelvis pege på indførelsen af smartboards på skolerne. Når skolen installerer et smartboard, så er det fordi, man har siddet og tænkt at det er muligt at integrere forskellige former for kommunikationsteknologier. Men når  smartboard kommer ind i undervisningen, så medfører det potentielt set nogle meget mere fundamentale ændringer af relationerne i skolen. Når man taler om et smartboard som artefakt, så starter man med at se på det rent materielt. Det hænger på væggen. Der er en bestemt knap man skal trykke på for at tænde det, og læreren skal bruge fire elektronisk blyanter for at bruge det. Hvis man bruger én, så giver det en rød farve, og en anden er grøn. Alt det kan give et kendskab til, hvordan teknologien fungerer. Men hvis du også skal forstå smartboardets betydning i den sociale og kulturelle kontekst, så skal du have nogle refleksioner, som rummer en teknologiforståelse af, hvordan teknologien går ind. Denne her teknologi er ikkebare en åbning ud til verden. Den er ikkebare et interface mellem forskellige teknologiske flader. Det er også noget, der påvirker lærerens relation til eleverne, og det påvirker de kollegiale relationer lærerne imellem. Eksempelvis kan læreren på et smartboard gemme noter på en helt anden måde. Man kan lave fælles noter, man kan udveksle noter med læreren i klasseværelset ved siden af. Pludselig kan det være nødvendigt for læreren at spørge kolleger, om hun kan låne softwareprogrammer af dem, hvor man tidligere bare havde den samme gamle lærebog. Hvis man går endnu videre, så kan man sige, at gennem smartboardet kan skolens leder faktisk følge med i, hvad det er du laver ude i klasselokalet. I alle 27 klasselokaler. Og det er også en forståelse læreren skal have. Så det forandrer i virkeligheden potentielt set hele skolens organisering fra at man har den traditionelle forståelse af, at ’læreren er skolen’, hvor læreren træder ind i lokalet og læreren så er skolen overfor eleverne. I den her situation, så er læreren, lige pludselig ikke bare læreren, fordi læreren er transparent overfor sine kolleger på en helt anden måde og spredt ud over en lang række nye relationsforhold, som læreren ikke nødvendigvis har forståelse for, når vedkommende står der og prøver knapperne af. Den her helt udvidede forståelse af de relationelle omskiftelser, der kommer med de her teknologier er en del af begrebet teknologiforståelse.

Teknologikendskab og teknologiforståelse

Det vil sige, at teknologien ændrer relationen på tværs i lærergruppen fra ene lærer overfor eleverne – også overfor ledelsen – til at der åbnes et vindue for en mulig transparens på tværs i undervisningssituationen, hvad der måske ikke har været tidligere?

- Ja både i forhold til andre lærere, i forhold til ledelsen og i forhold til eleverne. Pludselig kan eleverne stå ved den samme tavle på en langt mere dynamisk måde end de kunne før og lave ting sammen. Læreren kan gemme det, og de elever der er syge  kan få det. På den måde er der en masse relationer, der ændrer sig. Men det kan være vanskeligt for den enkelte overhovedet at rumme de her forandringsprocesser. Noget af det, der karakteriserer folk, som ikke har teknologiforståelse, det er at de ligesom bliver hængende ved kendskabet og bliver forskrækkede over det de ikke forstår. De bytter om på skufferne og bliver forvirret over, at den elektroniske pen er rød i stedet for grøn. Man kan selvfølgelig ikke have teknologiforståelse uden teknologikendskab. Men forståelsen er mere end blot kendskabet til, hvordan teknologien virker rent teknisk.

Kan du lige uddybe det?

- Teknologiforståelse er defineret som, at man i en fortløbende læreproces kan tilegne sig og analysere en situeret lokal teknisk handleviden med andre former for social og kulturel forståelse. Og i denne her forståelse ligger, at vi skelner mellem et kendskab til og en forståelse for teknologiske artefakter. Det betyder, at hvis du har et teknologisk artefakt, der står i eksempelvis dit klasseværelse, så kan du have et kendskab til dette her artefakt på den måde, at du kan få adgang til dets materialitet. Du kan se, hvad sker der, når du trykker på en bestemt knap. Du får et kendskab til, hvordan den virker, men du har ikke nødvendigvis en forståelse for dets betydning i den større sociale og kulturelle kontekst. Det vil sige, at teknologiforståelse består i, at man er i stand til at forstå dette artefakt i sin fylde eller bredde i forhold til arbejdslivet. Hvordan dette artefakt f.eks. kan gå ind og skabe forandringer i arbejdspladskulturen, i rutinerne, i forholdet til kolleger, i relationer til elever. Kort sagt alle mulige relationer mellem relationer, som bliver forandret af dette her materielle artefakt, som lige pludselig står i klasseværelset. Det der er problemet for medarbejderen, er i virkeligheden ikke, at de mangler teknologikendskab, for det kan de godt hente fra nettet eller fra IT-afdelingen eller fra hinanden. Det der er hovedproblemet er, at de mangler teknologiforståelse, og det betyder, at de bliver usikre over den måde eksempelvis et smartboard ændrer relationerne til eleverne på. Og så ser vi jo så, at nogle af dem blokker ud og simpelthen fravælger at bruge det, selvom det står på skolen, og det er et spild af både ressourcer og deres muligheder.

Så man kan sige, at pointen er, at i det øjeblik man går ind i rummet og anskuer de her teknologier som artefakter, der er dobbeltsidede, så får man understreget, at det er nødvendigt at have en sondring imellem teknologikendskab – kendskabet til hvilken knap jeg skal trykke på – og så teknologiforståelsen, som er forståelsen af hvordan den her teknologi omformer relationerne i rummet?

- Hvis vi holder os til det mikrokosmos, der hedder skolen, og som består af lærere, ledelse, elever og forældre, så forandrer teknologierne relationerne til dem alle. Både set fra lærerens side, men også indbyrdes mellem dem. Det gælder for eksempel også for elever og forældre, når der pludselig er nogle nye kommunikationsmuligheder, som de aldrig har haft før. Pludselig så får forældregruppen en helt anden betydning – qua teknologierne.

Nye læringsredskaber for uddannelsen af lærere og sygeplejersker

- En del af Technucation projektet handler om at udvikle nogle nye læringsredskaber, som i første omgang kan give eksempelvis lærerne en bedre teknologiforståelse. Vi ser derfor også på de lærere, som har tilegnet sig en teknologiforståelse, hvordan har de så fået den?  Meget af det der foregår på eksempelvis skolerne og hospitalerne, er en læreproces, som ikke er formaliseret. Både når det gælder kendskab og forståelse, så er det altså ude altså ude på arbejdspladserne, at lærere og sygeplejersker lærer om teknologi, det er meget lidt på uddannelserne. Hvad er det, der kendetegner eksempelvis de lærere ude i feltet, der mestrer det her, og som får denne her mere overordnede helhedsforståelse. Ikke bare af, hvordan teknologien virker, men også af hvad den gør ved lærer-elev relationen, ved læringssituationen og ved de lærerkollegiale relationer? Der foregår nogle uformelle kulturelle læreprocesser på skoler og hospitaler, hvor medarbejderne kropsligt – i et samspil med andre – tilegner sig denne her forståelse. Det er det, der indtil nu har sikret, at lærere, sygeplejersker og andre formår at beherske teknologien i praksis, og det, som vi forsøger at få indkredset, er, hvad er det for nogle uformelle læreprocesser, der foregår, og hvordan man kan trække de uformelle læreprocesser ind i det formelle uddannelsessystem.

Her går jeg ud fra, at det både handler om, hvor teknologien understøtter en kultur, men også hvordan den kan omforme en kultur. Ikke at den nødvendigvis gør det, men at den kan gøre det?

- Ja både hvordan den understøtter og omformer. Men en del af denne her kulturelle læreproces, er jo f.eks. også at forstå, hvorfor teknologien er der? Nogen har simpelthen en større ramme for at forstå, hvor teknologien kommer fra, hvor langt de kan gå med den, hvad de kan tillade sig og ikke tillade sig, hvorfor de skal sætte sig ind i aspekter af det. Og om de kan fravælge. De der fravælger teknologi på baggrund af teknologiforståelse, de står fast ved deres faglighed som udgangspunkt. Det gør en kæmpe forskel om eksempelvis en lærer de fravælger et bestemt softwareprogram til fordel for et andet af bestemte faglige grunde. Og så den der siger, ’jamen jeg forstår ikke at trykke på de her knapper, jeg kan ikke sige det højt, men jeg tør ikke at bruge det, så jeg klistrer papir over og bruger det som tavle.’ Hvilket selvfølgelig virker tilbage på den enkelte lærer.

Valg og fravalg af teknologi er jo et tema flere af jer kredser omkring i Technucation projektet …

- Ja det er en del af teknologiforståelsen. Og når jeg så taler om handleviden, så er det fordi handleviden egentlig er et begreb, der refererer til det det man tavs viden eller Tacit Knowledge.  Man kan sige, at hvis du trykker på de rigtige knapper, så har du, hvad man kan kalde for en teknisk handleviden, men når du gør det med en teknologiforståelse, så har du også en kulturel handleviden. Den kan være lige så uudtalt for dig selv, som den første. Du tænker jo ikke over hvordan du tænder din computer i dag. Men vi tænker jo heller ikke altid over, hvorfor vi bruger teknologier til det ene eller det andet formål, hvorfor vi kan inddrage eleverne i den ene situation og ikke i den anden. Det er en handleviden man får ind, som er kulturel, fordi man har lært et eller andet i sin egen kulturelt situerede verden, som giver nogle forventninger om, hvad der sker, og hvorfor det er ok eller ikke ok. Hvis man har den her teknologiforståelse med sig, så bliver man ikke bare bedre til at anvende teknologi. Tilvælge og fravælge den. Men jo faktisk også til at nytænke den. Pludselig bliver det også et issue, om den her teknologi er god nok. Kan man måske faktisk forbedre den? Der ligger jo et enormt potentiale i, hvis lærere får så meget teknologisk selvtillid gennem teknologiforståelse, at de faktisk kan gå ind og sige, ”vi har simpelthen brug for noget, der kan det og det . Vi er ikke ingeniører, vi kan ikke selv lave det, men vi kan sende det ud i verden, og sige ’lav det til os’”. Det er et af de fremadrettede perspektiver ved Technucation og et næste skridt: Medarbejderdreven innovation.